Anders Bøvling

– medicinstuderende kaffenørd

Arkiv for kaffe

Genetik og opgradering

Så fandt jeg lige et pusterum, i den strukturerede hverdag, til endnu en lille update her.

To ting fylder i hverdagen, for tiden. En af dem er vores genetikundervisning, der er med til at minde mig om, hvorfor det var jeg gerne ville læse medicin! Det lugter lidt af, at være læge, og det er dejligt med et fag, man kan se relevansen af – når man nu også har statistik, hvilket måske ikke giver helt samme logiske mening :-)

20130220-193222.jpg
Selv om jeg også havde genetik, da jeg læste biologi, så er det alligevel lidt fra en anden vinkel, på medicinstudiet. Dog er klart størstedelen velkendt.

I den helt anden grøft, er jeg blevet grebet af lysten til at opgradere, i mit kaffe-hjørne, hjemme i lejligheden. Min nuværende espressomaskine har efterhånden 5 år på samvittigheden (2 år hos mig, og 3 år hos den forhåndværende ejer), hvilket godt kan mærkes på den. Derfor bliver den overdraget til min ældste lillesøster, når hun påbegynder sit universitetsstudie i Aarhus, efter sommerferien.

Jeg har så forelsket mig i en espressomaskine, af mærket Izzo. Så lige for tiden lever jeg sparsommeligt, og tager så mange fadl-vagter jeg nu kan få passet ind, så økonomien er klar til en tur til KaffeMekka og Aarhus, når det bliver påske.
Der skal selvfølgelig nok komme en lille opdatering, når den nye maskine er landet på Fyn… :-)

20130220-193312.jpg

%d bloggers like this: